I jeres tid som forældre til et barn i Børnehuset Jordbærmarken vil i opleve at blive inviteret til samtaler løbende. Her er en liste med de samtaler vil afholder. Ud over listen vil der kunne blive taget samtaler efter behov. Dette både efter forældre og pædagogers behov.
Opstartssamtale: Inden jeres barn starter i institutionen, vil I som forældre blive inviteret til en opstartssamtale, hvor vi hilser på hinanden og får en dialog om det kommende samarbejde. Her vil blive fokus på fortællingen om hvilket hus i vil møde og der vil blive stillet spørgsmål til hvilket barn vi vil komme til at møde.
3-måneders samtale: Hvis man er forældre til et udefrakommende barn, kan man efter en ca. 3 måneders periode bede personalet om en trivsels samtale, hvis man har behov for dette. Her snakkes der om hvordan det går generelt. Der er mulighed for at I kan få stillet de spørgsmål I eventuelt har, men disse kan også altid tages i hverdagen, når de opstår.
Overgangssamtale: Når tiden er kommet til, at dit barn skal gå fra vuggestue og til børnehave, vil der, som udgangspunkt, blive tilbudt en overgangssamtale.
5-års samtale: Når dit barn bliver 5 år, og dermed er i gang med sit sidste år i børnehaven, vil i blive inviteret til en samtale hvor vi drøfter den kommende tid, for at sikre, at vi gør barnet så klar til skolestart som muligt. Der vil blive indkaldt til en sådan samtale gennem den medarbejder, som er ansvarlig for Storebørnsgruppen og er som udgangspunkt i fælles regi. Hvis der er noget særligt i forhold til enkelt børn, tages disse samtaler naturligvis individuelt.